Privatlivspolitik
Hjemmeside
Senest opdateret: 21. juli 2026
Hos EduEnvire tager vi dit privatliv alvorligt. Denne privatlivspolitik forklarer, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvordan vi bruger dem, og hvilke rettigheder du har, når du besøger vores hjemmeside eller kontakter os.
Hvem er vi?
EduEnvire ApS er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Du kan kontakte os her:
Elijah Williams
Telefon: +45 2643 7374
Mail: elijah@eduenvire.com
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Vi kan indsamle følgende oplysninger, når du bruger vores hjemmeside eller kontakter os:
- Fulde navn
- Skolens navn / organisation
- Din stilling
- E-mailadresse
- Telefonnummer
- Indhold af din henvendelse
Vi behandler som udgangspunkt kun almindelige personoplysninger.
Hvornår indsamler vi oplysninger?
Vi indsamler oplysninger, når du:
- Udfylder vores kontaktformular
- Kontakter os via e-mail eller telefon
- Besøger vores hjemmeside
Hvordan bruger vi dine oplysninger?
Vi bruger dine oplysninger til at:
- Besvare henvendelser og kommunikere med dig
- Indgå og administrere samarbejde med skoler og institutioner
- Levere vores ydelser og platform
- Forbedre vores hjemmeside og brugeroplevelse
Retsgrundlag for behandling
Vores behandling af personoplysninger sker på følgende grundlag:
- Opfyldelse af en aftale (artikel 6, stk. 1, litra b)
- Samtykke, hvor dette indhentes (artikel 6, stk. 1, litra a)
- Retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c)
- Legitime interesser, herunder drift og forbedring af vores ydelser (artikel 6, stk. 1, litra f)
Videregivelse af oplysninger
Vi videregiver kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt.
Vi anvender databehandlere til drift af vores systemer, herunder:
- Hosting og e-mail (fx Simply.com)
- Hjemmesideplatform (WordPress)
- Kontaktformular og e-mailhåndtering (fx WPForms og WP Mail SMTP)
Vi kan også henvise til tredjepartstjenester såsom YouTube, LinkedIn og Facebook. Når du benytter disse, gælder deres privatlivspolitikker.
Overførsel til tredjelande
Nogle af vores leverandører kan være placeret uden for EU/EØS. I disse tilfælde sikrer vi, at overførslen sker på et lovligt grundlag, fx via EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Opbevaring af oplysninger
Vi opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, de er indsamlet til. Oplysninger fra henvendelser slettes eller anonymiseres som udgangspunkt senest 12 måneder efter seneste kontakt, medmindre der indgås et samarbejde, eller vi er forpligtet til at opbevare oplysningerne i længere tid efter gældende lovgivning, herunder bogføringsloven.
Sikkerhed
Vi beskytter dine personoplysninger gennem passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang, tab, misbrug eller ændring af oplysningerne.
Databehandlerrolle
EduEnvire fungerer i visse tilfælde som databehandler, når vi behandler personoplysninger på vegne af vores kunder (fx skoler og institutioner). I disse tilfælde sker behandlingen efter instruks fra den dataansvarlige og i henhold til en databehandleraftale.
Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder:
- Ret til indsigt i dine oplysninger
- Ret til berigtigelse af urigtige oplysninger
- Ret til sletning af dine oplysninger
- Ret til begrænsning af behandling
- Ret til indsigelse mod behandling
- Ret til dataportabilitet
Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk.
Klage
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet via www.datatilsynet.dk.
Opdatering
Vi opdaterer løbende denne privatlivspolitik for at sikre, at den er korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vores app & system
Senest opdateret: 11. juli 2026
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan EduEnvire behandler personoplysninger, når du anvender tjenesten via vores hjemmeside eller vores app til Android og iOS.
Den skole eller uddannelsesinstitution, der anvender EduEnvire, er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger om elever og medarbejdere. EduEnvire ApS fungerer som databehandler og behandler alene personoplysninger efter instruks fra den dataansvarlige institution.
Har du spørgsmål om dine personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, anbefaler vi, at du først kontakter din skole eller organisation.
Hvilke data vi behandler
EduEnvire behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at levere platformens funktioner.
Afhængigt af din rolle kan dette omfatte:
-
Fornavn og efternavn
-
E-mailadresse
-
Rolle (elev, lærer eller administrator)
-
Tilknytning til klasser og fag
For elever kan EduEnvire desuden registrere og behandle enhedsoplysninger af sikkerhedsmæssige årsager, herunder:
-
Platform (telefon, tablet eller computer)
-
Enhedsnavn eller model
-
En krypteret (hashet) enhedsidentifikator
-
Tidspunkt for registrering af enheden
-
Tidspunkt for seneste login
Registreringen anvendes til at håndhæve, at en konto kun benyttes på de registrerede enheder. Lærere og organisationsadministratorer kan se registrerede enheder for elever i deres organisation og nulstille dem, hvis en enhed udskiftes.
Når en fokussession gennemføres, behandles oplysninger om sessionens navn, identifikation, varighed, deltagelse og teknisk aktivitet. Dette omfatter blandt andet tidspunkt for tilslutning og afslutning af sessionen, hvilken registreret enhed der deltager, samt tekniske signaler mellem enheden og EduEnvire, der er nødvendige for at opretholde en aktiv session.
Ved tekniske fejl kan EduEnvire registrere logoplysninger, som kan indeholde ovenstående oplysninger samt tekniske informationer, der anvendes til fejlsøgning og sikker drift.
Formål med behandlingen
Vi behandler personoplysninger for at kunne:
-
Give adgang til EduEnvire
-
Administrere brugere, klasser og fag
-
Gennemføre fokussessioner
-
Administrere rettigheder og brugeradgange
-
Beskytte platformen mod misbrug
-
Sikre stabil drift, vedligeholdelse og fejlretning
Registrerede enhedsoplysninger anvendes desuden til at begrænse login i mobil- og desktopappen til de enheder, der er registreret på den enkelte konto.
Webbrowser
Når du anvender EduEnvire i en webbrowser, benyttes nødvendige cookies og teknologier, herunder sessionscookies og CSRF-beskyttelse. Disse er nødvendige for, at du kan logge sikkert ind og anvende platformens funktioner.
Mobilapps
Android- og iOS-appen forbinder til den samme tjeneste som webplatformen og gemmer nødvendige sessionsdata, så du kan forblive logget ind.
Når du deltager i en fokussession, kan appen anmode om adgang til relevante enhedsfunktioner, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre sessionen. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde disse tilladelser via enhedens indstillinger, men det kan begrænse eller forhindre deltagelse i en fokussession.
Digitale rammer og fokussessioner
Under en aktiv fokussession kan EduEnvire anvende tekniske funktioner på enheden for at understøtte de digitale rammer, som den dataansvarlige skole eller institution har konfigureret. Dette kan blandt andet omfatte begrænsning af adgangen til bestemte apps eller hjemmesider i den periode, hvor sessionen er aktiv.
Formålet er udelukkende at understøtte undervisningen og de digitale rammer, som institutionen har fastsat.
EduEnvire registrerer eller gemmer ikke oplysninger om brugerens adfærd, herunder hvilke apps eller hjemmesider der anvendes under en aktiv fokussession.
E-mail og beskeder
EduEnvire sender de e-mails, der er nødvendige for brugen af platformen, herunder eksempelvis velkomstmails, nulstilling af adgangskode og andre nødvendige driftsmeddelelser til den e-mailadresse, der er knyttet til kontoen.
Databehandlere og hosting
Når du anvender EduEnvire, behandles dine personoplysninger i de systemer, der driver platformen, herunder servere, databaser og øvrige tekniske tjenester.
EduEnvire anvender relevante databehandlere til drift og hosting af platformen. Alle databehandlere behandler personoplysninger i henhold til databehandleraftaler og gældende databeskyttelseslovgivning.
Opbevaring
Personoplysninger opbevares, så længe brugerkontoen er aktiv.
Når en konto slettes, opbevares oplysningerne i op til 30 dage, så kontoen kan genskabes, hvis sletningen er sket ved en fejl. Efter denne periode anonymiseres oplysningerne permanent, så de ikke længere kan henføres til en identificerbar person.
Anonymiserede oplysninger kan anvendes til statistiske og analytiske formål.
Dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR)
Du har efter GDPR ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse og – hvor lovgivningen giver ret hertil – dataportabilitet.
Da din skole eller uddannelsesinstitution er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, skal anmodninger om udøvelse af dine rettigheder rettes til den pågældende institution eller dens administrator.
Ændringer af denne politik
Vi opdaterer løbende denne privatlivspolitik for at sikre, at den er korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
